Ligger ejendommen i en reguleret kommune?
Lejen fastsættes som udgangspunkt omkostningsbestemt efter lejelovens §§ 19–25: nødvendige driftsudgifter, et lovbestemt afkast og henlæggelser. Loftet er en beregning, ikke markedet. Gennemgribende moderniserede lejemål kan bære det lejedes værdi efter § 19, stk. 2, men ved køb udløser et kontrolskifte en 5-årig karens på netop den mulighed.
Ligger den i en ureguleret kommune?
Lejen fastsættes efter det lejedes værdi, lejelovens §§ 42–52. Det ligger tættere på markedslejen, men er fortsat et loft, der skal kunne dokumenteres ved sammenligning med tilsvarende lejemål. Reglerne om omkostningsbestemt leje gælder ikke her.
Kommunen afgør ikke det hele
Reguleringsstatus er det første loft, ikke det eneste. Selv i en reguleret kommune kan enkelte lejemål ligge uden for den almindelige regulering: småhusreglen i § 32 gælder ejendomme med 6 eller færre beboelseslejligheder pr. 1. januar 1995, og fri leje efter § 54 kan gælde byggeri taget i brug efter 31. december 1991. Et lejemåls regime følger lejemålet, ikke ejendommen.
Derfor er det summen af de lovlige lofter lejemål for lejemål - ikke ét gennemsnit for ejendommen - der udgør afkastgrundlaget. Er du i tvivl om, hvilket regime der gælder, giver lejeregime-tjekket et indikativt svar på tre spørgsmål.
En ejendom i en ureguleret kommune er ikke automatisk en bedre handel. Den højere lovlige leje modsvares typisk af et højere afkastkrav, fordi ejendommen er sværere at sælge igen. Det er samspillet, der afgør prisen.