Behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
1. Dataansvarlig
Dataansvarlig er Advokat Henriette Reinholdt (L), Skelstedet 2b, 2950 Vedbæk, CVR 28263201. Spørgsmål om behandlingen kan rettes til advokat@henriette-reinholdt.dk eller 70 22 08 22.
2. Hvilke oplysninger jeg behandler
Afhængigt af sagen behandler jeg blandt andet:
- Identifikations- og kontaktoplysninger - navn, adresse, e-mail og telefon
- Legitimationsoplysninger, herunder cpr-nummer og id, hvor hvidvaskloven kræver det
- Oplysninger om ejendommen, lejeforhold og økonomi, der er nødvendige for sagen
- Korrespondance og øvrige oplysninger, du selv giver mig
3. Formål og retsgrundlag
Jeg behandler oplysningerne for at kunne yde advokatbistand, administrere klientforholdet og opfylde mine retlige forpligtelser. Retsgrundlaget er som udgangspunkt:
- Opfyldelse af aftalen om bistand og forberedende skridt hertil (art. 6, stk. 1, litra b)
- Retlige forpligtelser, bl.a. efter hvidvaskloven og bogføringsloven (art. 6, stk. 1, litra c)
- Min legitime interesse i at behandle og fastlægge retskrav (art. 6, stk. 1, litra f)
- Dit samtykke, hvor et sådant indhentes - herunder til statistik og annoncemåling (art. 6, stk. 1, litra a)
Cpr-numre behandles alene, hvor det er nødvendigt og hjemlet, herunder efter hvidvaskloven og databeskyttelsesloven.
4. Videregivelse
Oplysninger videregives kun, når det er nødvendigt for sagen eller kræves ved lov - for eksempel til modparter og deres rådgivere, domstole og huslejenævn, offentlige myndigheder samt min revisor og bank. Jeg sælger ikke personoplysninger.
Ønsker du at få vurderet, om ejendommens afkastkrav er rigtigt fastsat, videregiver jeg dine kontaktoplysninger og oplysningerne om ejendommen til den erhvervsmægler, jeg samarbejder med om værdiansættelse - men først efter dit forudgående skriftlige samtykke (art. 6, stk. 1, litra a). Du kan trække samtykket tilbage til enhver tid, og det påvirker ikke min juridiske bistand. Mægleren er selvstændigt dataansvarlig for sin egen behandling af oplysningerne. Vælger du kun den juridiske gennemgang, videregives ingen oplysninger.
5. Cookies og statistik
Jeg bruger cookies fra Google til at se, hvordan siden bruges, og til at måle effekten af mine annoncer. Det sker med Google Analytics og Google Ads. Cookies sættes først, når du har givet samtykke, og retsgrundlaget er dit samtykke (art. 6, stk. 1, litra a).
Siger du nej, sættes der ingen cookies, og siden fungerer uændret. Du kan til enhver tid ændre dit valg ved at klikke Cookies nederst på siden.
Google Ireland Limited er modtager af oplysningerne, og der kan ske overførsel til USA. Overførslen sker på grundlag af EU-Kommissionens afgørelse om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau (EU-US Data Privacy Framework).
Jeg bruger ikke cookies til at opbygge målgruppelister, og jeg sender hverken din e-mail eller dit telefonnummer videre til Google.
6. Databehandlere
Jeg anvender it- og driftsleverandører, der behandler personoplysninger på mine vegne, for eksempel til hosting og e-mail. Behandlingen sker efter databehandleraftaler, der lever op til databeskyttelsesforordningens krav.
7. Opbevaring
Jeg opbevarer oplysningerne, så længe det er nødvendigt for sagen og for at overholde lovgivningen. Sagsakter opbevares som udgangspunkt i mindst fem år efter sagens afslutning, legitimationsoplysninger efter hvidvaskloven i fem år, og bogføringsmateriale i fem år. Herefter slettes oplysningerne.
8. Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesreglerne har du ret til at få indsigt i de oplysninger, jeg behandler om dig, og til at få urigtige oplysninger berigtiget. Du kan under visse betingelser få oplysninger slettet, få behandlingen begrænset, gøre indsigelse mod behandlingen og modtage dine oplysninger i et struktureret format (dataportabilitet). Har du givet samtykke, kan du til enhver tid trække det tilbage. Rettighederne kan være begrænset af hensyn til bl.a. tavshedspligt og retlige forpligtelser.
9. Klage
Du kan klage over min behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk. Du er også velkommen til at kontakte mig først, så vi kan se på det sammen.